AUSTRALIEN

12/06/2015

AUSTRALIA

HERE WE COME!


Så er det i dag der er afgang! Vi flyver i aften, og så de næste 25 timer... Det bliver en lang tur, men vi er spændte! Der er afgang fra København klokken 19.00, første stop i London, dernæst i Hong Kong og så tilsidt i Cairns tidligt om morgenen. Så skal vi

køre 2timer for

at komme til

hotellet, men så står den også på afslapning og søvn på grund af tidforskellen.

Foto: KPMG


HARDLEYS CROCODILLE FARM PARK


I dag var vi på en krokodille farm. Vi startede med at høre om selve krokodillefarmen. De fortalte om hvordan æggene blev rugget ud, og hvor meget man fik for et krokodille skind, og andet fakta.

De fortalte at de kunne styre ægget til at det blev en hun-krokodille eller en han-krokodille, bare ved at ændre en smule på temperaturen. Så fortalte de at de kunne få  5000$ for et skind på ca. 3,5 meter.

Efter det gik vi lidt rundt og så så vi lidt af et slange show. Vi så det ikke helt færdigt, fordi vi skulle nå over til bådene hvor vi skulle ud at sejle, på en boattour. Det var på en flod med masser af krokodiller. Der hørte vi om hvor lange krokodiller kunne blive, og de viste os også hvordan de fodrede dem.

Da bådturen var færdig skulle vi over at se “Krokodille Attack”, hvor en mand fortalte hvad man skulle gøre hvis man blev angrebet af en krokodille, eller rettere hvordan man undgik at blive angrebet. Han viste og fortalte, hvordan krokodillen brugte halen til at kunne springe højt. Han gik ud til krokodillen i bare tæer, og gav den kød i hænderne. Krokodille Attack’et sluttede og så gik vi over og fodrede kænguroerne. De hoppede rundt på en lille græs mark, og så kunne man bare gå rundt og snakke med dem. De var så søde!

Da kænguroerne ikke var sultne længere, ville vi snakke med koalaerne. De var virkelig nuttet og meget bløde. Da koala-hannen fik mad måtte man ikke forstyre den, så dyrepasseren hentede koala-hunnen og så kunne man røre ved den og få taget billeder.

Så kom vi hjem og gik i poolen, og så på hovedet i seng. I dag har vi bare slappet af og badet i havet og i poolen og været nede og book’e en tur ud på Great Barrier Reef, så der skal vi ud i morgen.


18/06/2015

GREAT BARRIER REEF

Klokken 08.20 om morgenen gik vi om bord på Calypso Blue. Det var den katamaranbåd, der skulle sejle os ud til Great Barrier Reef. Vi skulle ud at snorkle på den del af revet der hedder Opal Reef.

Da vi kom om bord fik vi svømmefødder, masker og snorkler, som vi skulle dykke med. Vi skulle sejle en og en halv time fra Port Douglas ud til revet. Vejret var helt perfekt, med solskin og 28 grader, så vi nød turen ude på fordækket. Midt i det hele kom en af dem som hjalp til på båden og fortalte, at der langt forude hoppede  en hval. Det var en Humbug Whale, der var oppe og trække luft. Kaptajnen stoppede båden, så vi kunne se hvalen, og så kom den op og svømmede helt tæt på. Det var virkelig fantastisk. Hvalen kom op flere gange, så vi så den tydeligt. Det var en lille hval, helt alene. Vi lå stille ved hvalen i 20 minutter, hvorefter vi sejlede videre ud til det første sted. Da vi kom frem fik vi udstyr på, og så var det ud i vandet. Det var som en helt anden verden med koraller og fisk, meget flot. Men det blev hurtigt                                   meget koldt, fordi solen ikke var kommet frem endnu. Jeg gik op fra det første dyk ret                                             tideligt, fordi jeg frøs. Og det godt, fordi lidt efter jeg var kommet op, kom                                                                                                               der delfiner. De svømmede et stykke ved

siden af båden, det var mega smukt!

Vi fik i alt 3 snorkleture.

Vi så Seacucumber,

Rokker, Sorte

klovnfisk, og 1000-vis

af små akvariefisk.

Det var så

farverigt og smukt.

En helt fantastisk tur.



MILLAA MILLAA FALLS

I dag har vi været ved Millaa Millaa falls. Det er et vandfald som ligger i noget regnskov, cirka 70 km fra Mareeba. Vi kom dertil ved middagstid, og fandt badetøjet frem for man kunne bade i vandfaldet. Det var virkelig flot! Og da solen kom på blev det bare meget flottere! Det blev regnbuefarvet og regnskoven lyste helt op, det var såå smukt! Nå men vi tog badetøjet på og hoppede/gik i det mega kolde vand.. Mit gæt ville være at det mindst var 10 grader, men måske overdriver jeg en lille bitte smule, det var i hvert fald ikke over 20. Det var fedt at se vandfaldet fra en anden vinkel. Hvis man lå lidt ved siden af det og kiggede op, var det helt specielt!

Vi kom op og fik tøj på, da vi næsten alle var helt blå af kulde. Men det var nu alligevel en dejlig oplevelse.


MOSSMAN GORGE

I dag har vi været i Mossman Gorge. Det er en del af Daintree National Park som er en kæmpe stor regnskov. Vi kørte til regnskoven i morges, Vi skulle købe biletter for at komme ind, men så blev vi også kørt med en bus hen til stigens start. Derfra gik vi bare en langt tur i regnskoven. Der gik en flod i gennem skoven, som man kunne bade i.

Vi gik i et par timer, og nød lydene og omgivelserne. Der var vildt fugtigt, og oven i det var der cirka 27 grader, og så begyndte det at regne lidt. På vejen tilbage tog vi en dukkert i Mossman river, rimelig koldt… og så tog vi hjemad. Der var klokken også cirka 3 om eftermiddagen.


FRASER ISLAND



Fraser Island


I dag har vi været ude på Fraser Island. Det er verdens største sand ø, med regnskov på. Den ligger lige ud for Harvey Bay, som er en by ude ved kysten. Nå, men vi blev hentet i bus, ved campingpladsen hvor vi boede, klokken 7.25 om morgenen. Så blev vi kørt ned til havnen, hvor vi så tog færgen over til Fraser Island. Det tog cirka en halv time at sejle der over, så det var ikke så slemt.

Da vi ankom på øen blev vi guidet hen til den bus vi skulle med rundt på øen, og fik en guide. Det skal lige siges at der var cirka 25 andre som også var med, så vi var ikke alene. Vi startede med at med at køre i regnskoven på humle-bumle-vej. Det var bare regnskov, ik så specielt, for det har vi jo set. Guiden fortalte mens vi kørte, hvad man skulle passe ekstra godt på med, når man var på øen. De 6 giftigste slanger var der ude, og der var giftige edderkopper som man ville blive meget syg af hvis man blev bidt. Så havde de fornyligt set store hajer meget tæt på land, og så var der dingoer. De er en slags hunde, bare rovdyr og vilde. Dem skal man ikke komme i nærheden af, for de bider og angriber.

Efter regnskoven kørte vi ud på stranden. Der så vi vildt mange hvaler! Og rokker. Dog ingen hajer, heldigvis. Man måtte ikke bade i havet (på grund af hajer) men vi kørte lidt længere hen ad stranden, og kom til en ”Creek”. Den startede langt oppe i regnskoven og sluttede nede på stranden. Der måtte vi bade, men vi kunne ikke nå det, så vi soppede bare.

Vi kørte videre ned ad stranden til en gammelt skibsvrag. Der kunne man bare tage billeder. Så skulle vi op til restauranten for at spise frokost. Det var virkelig lækkert, tror jeg spiste 4 tallerkener fulde:-)

Efter frokosten kørte vi op til en sø, som hedder Lake McKenzie. Den lå på toppen af en bakke, med regnskov rundt om. Vandet var det flotteste drømme lyseblå vand, helt ubeskriveligt smukt! Ved den sø havde vi tid til at bade, og det gjorde vi skam også. Det var lidt koldt, men til at holde ud. Det er virkelig det smukkeste vand jeg nogen sinde har set!

Da vi havde badet, kørte vi længere op i regnskoven hvor vi skulle ud og gå. Vi gik langs en ”Creek” inde i regnskoven, det var meget fint, men igen, vi har jo set regnskov. Efter gåturen var det tid til at komme hjemad, så vi kørte ned til færgen og sejlede hjem.

Aftensmaden blev bare til takeaway, indisk mad. Helt fint! Ingen kort-spil, ingen kakao, bare på hovedet i seng☺



SURFING


I dag har vi været ude og surfe! Det var vildt fedt! Vi bookede et surf-kursus for os alle fire i går, så vi fik våddragter, softboards og undervisning i hvordan man skulle gøre. Der var ikke en eneste sky på himlen, så det var bare helt perfekt!

Emil og jeg kom begge op og stå på boardet og surfe langt på bølgerne, men far og mor kom ikke helt op.

Det var super sjovt og helt klart noget jeg vil prøve igen!


SURFERS PARADISE


I dag har vi kørt langt med autocamperen. Vi tog et lille smut i forbi Surfers paradise, det var bare en by med rigtig mange højhuse og hoteller helt ned til stranden. Emil og jeg var ude at bade, lidt koldt, 20 grader sagde livrederen. Bølgerne var virkelig kraftige så det blev en kort tur. Da vi kom op af vandet tog vi en skyller med vores udendørs-bruser, den skulle jo lige afprøves. Vi spiste frokost mens vi kiggede ud på havet og snakkede med en surfer. Han sagde at der kunne være hvaler, så far hentede kikkerterne. Vi så sådan cirka 8 hvaler, virkelig fedt! Efter Surfers paradise kørte vi til en campingplads i en by som hedder Brunswick Heads, det er vist tysk. Det var den dag☺